Ud i luften
Min gamle farmor kommer ikke rigtig ud for en dør i disse dage på grund af vejret. Hun er dårligt gående, og er rigtig bange for at falde, selvom hun har en rollator hun kan støtte sig til, så tør hun ikke gå ud. Jeg ved, hvor meget det betyder, at komme lidt ud i luften, så idag har jeg været forbi til frokost, hvor jeg havde købt et par stykker smørrebrød med til os. Efter vi havde spist kørte vi en lille tur, det vil sige min farmor sad i en kørestol, hun har stående derhjemme og jeg kørte hende så. Det har nemlig været en fin dag i dag med sol og ikke så bidende koldt, som nogle af de andre dage, og hun livede helt op efter sådan en tur i den friske luft. Jeg lovede hende, at kigge forbi igen snart, så hun kunne komme lidt ud igen.