Et fantastisk menneske
Min svigermor er et helt fantastisk menneske. Efter hun mistede sin mand ved et pludseligt dødsfald for et par år siden, har hun virkelig kæmpet sig ud af sorgen og det at blive alene. Hun er sød og god som dagen er lang, og vores unger elsker hende overalt på jorden. Hun er netop kommet hjem fra en tur til Afrika, hvor hun bla har været på safari i en Jeep, og været helt tæt på mange dyr. Hun havde købt noget afrikansk børnetøj med hjem til børnene, og det er det mest farvestrålende tøj, jeg længe har set. Godt vi har fået hende hjem igen i god behold.